Her på siden er der svar på de fleste spørsmål.

Har du andre er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Hvornår må jeg begynde at tage kørekort?

Du må begynde din kørekortuddannelse 3 måneder før du fylder 17 år, Du kan dog tidligst gå til køreprøve på din 17-års fødselsdag.


Hvornår må jeg gå til teoriprøve?

Du kan tidligst gå til teoriprøve 1 måned før, du fylder 17 år. Og du har gennemført alt din teori


Hvornår må jeg gå til den praktiske prøve?

Du må gå til den praktiske prøve den dag du fylder 17 år, og når lovens mindstekrav til kørekortundervisning er opfyldt.


Hvad skal jeg medbringe første gang?

Hvis du har fået din lægeerklæring, så tag gerne den med, ellers får du alle oplysninger på den første dag, så bare god humor :)


Hvor lang tid tager det at tage kørekort?

Det er forskelligt hvor lang tid der bruges, men de fleste bruger ca. 3 til 4 måneder ved det almindelige forløb.

Der tages altid forbehold overfor ventetider på prøver hos færdselsstyrelsen.


Hvad koster et kørekort?

Køreskolens priser kan du finde her på siden.

Du skal bruge en lovpakke, lægeerklæring, færdselsrelateret førstehjælp, prøvegebyr til færdselsstyrelsen, leje af bil til køreprøven og evt. ekstra køretimer.

Det er vigtigt at du er klar over, at der ikke er en standardpris på et kørekort. Nogle elever kan gå til praktisk prøve når de har modtaget lovens minimumskrav til undervisning(lovpakken) andre har behov for ekstra kørelektioner.


Hvor lang tid er min lægeattest gyldig?

Når din lægeattest er udstedt af din egen læge, skal du straks aflevere den til din kørelærer. Den holder 3 måneder indtil den er afleveret på Borgerservice (dette gør din kørelærer for dig). Når lægeattesten er godkendt og påtegnet hos Borgerservice, så er den gyldig i 12 måneder.


Hvad sker der hvis min lægeattest ikke kan godkendes hos Borgerservice?

Hvis din lægeattest ikke umiddelbart kan godkendes hos Borgerservice, bliver den sendt videre til embedslægen. Embedslægen vil på baggrund af de oplysninger din egen læge har givet, træffe afgørelse om du kan godkendes til at få kørekort. Embedslægen har måske brug for at indhente yderlige oplysninger hos din egen læge, og denne sagsbehandling kan være lang.


Hvis jeg har læsevanskeligheder, er det så et problem?

Nej! Du vil ikke blive testet i at læse og skrive til dine prøver, og al undervisning foregår som tavle undervisning med dialog som udgangspunkt. Du kan købe et teoriprogram som kan benyttes på alle platform og alle steder der er internetforbindelse.


Hvis jeg har ikke bestået teoriprøven endnu, må jeg komme på glatbane?

Ja, du må gerne køre glatbane, selvom teoriprøven ikke er bestået, så længe mindstekravet om undervisning før glatbane er opfyldt.


Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet syg/forhindret og kan ikke gå til prøve?

Afbud til prøve, skal meldes 5 hverdage inden Kl. 12.00 til din kørelærer. Ved for sent afbud, skal en ny prøve berammes på din egen regning.


Hvad skal jeg medbringe til teoriprøven?

Du skal have gyldigt billede-ID med. Det kan f.eks. være et gyldigt pas. Derudover skal du medbringe din ansøgning om kørekort, som skal være med nødvendige underskrifter og stempler. Du skal også medbringe kørelærerens eksemplar af lektionsplanen.


Hvad skal jeg medbringe til den praktiske prøve?

Du skal have gyldigt billede-ID med. Det kan f.eks. være et gyldigt pas. Derudover skal du medbringe din ansøgning om kørekort, som skal være med nødvendige underskrifter og stempler. Du skal også medbringe kørelærerens eksemplar af lektionsplanen.


Hvad skal jeg medbringe til prøverne, hvis jeg ikke har et gyldigt pas ?

Du skal medbringe tre ting: Det gule sygesikringsbevis, dåbsattest, og noget med billede på, evt. studiekort.


Hvor lang tid er min teoriprøve gyldig?

Teoriprøven har en holdbarhed på 18 måneder. Så inden for den tid, skal du bestå din praktiske prøve.


Hvilken bil skal jeg til køreprøve i?

Du skal op til køreprøve i den samme bil, som du har kørt i under hele forløbet.


Hvornår skal jeg komme til teori?

Du har altid teori på den samme ugedag. Melder du dig fx på et hold der starter om tirsdagen, skal du også til teori de efterfølgende 9 tirsdage. (en enkelt springer vi over, det snakker vi om til første teoritime)


Hvordan betaler jeg?

Du vil modtage en mail ca. 14 dage inden start og der vil være en faktura med. (husk i er altid velkommen til at dele betalingen op i flere, bare kontakt mig)


Hvor foregår teori og køreprøven?

Begge prøver foregår i Frederikssund på Falkenborgvej 5 (teoriprøven kan sagtens bestilles i en anden by, hvis man evt. skal på ferie eller det passer bedre i forhold til job/skole)


Hvem må køre med en på 17 år?

Alle der er over 30 år og har haft kørekort i mere end 10 år, og som ikke inden for de sidste 10 år har fået en betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet.


Hvor lang tid er mit færdselsrelateret førstehjælp gyldig ?

12 måneder.